Reputation Management

De fleste har nok efterhånden prøvet at Google sig selv, men hvorfor? Mit bedste bud er en blanding af nysgerrighed og X-faktor, hvor antallet af Google-hits meget vel kan afspejle din ’selv-realisering’ i toppen af Maslow’s behovspyramide!

rm

Med forbrugerkasketten på har du sikkert googlet forskellige virksomheder. Og her er det selvsagt en god ide, at fremstå så positiv og appetitvækkende som muligt!

Fænomenet Reputation Management blev for alvor landskendt ifbm. IT-Factory, hvor Stein Bagger forsøgte at skjule uheldige søgeresultater. Men det er nu en kortsigtet måde at drive biksen på!

Vores gamle cowboy-strategi var heller ikke lutter langsigtet. Derfor har vi overgivet os til nettets anarki og spiller på forbrugernes præmisser. Idag er vi til ærlig snak, åben debat og vi erkender vores fejl. Vi er hvad kunderne synes, og ikke omvendt 😉

Jeg tager dagligt temperaturen på Surftown gennem overskrift.dk, twingly.com, trustpilot.dk og er desuden tilmeldt Google Alerts. Fra tid til anden googler jeg også Surftown. Og sikke en indsigt det giver – kan kun anbefale dig at prøve det!

One Comment

  1. Klaus Silberbauer
    01/04/09 @ 07:26

    Jeg synes det er en modig strategi. Den er ikke nem, men det er den eneste vej.