Massiv opgradering af dit webhotel!

Takket være din og vores andre kunders tålmodighed og positive inputs er vi meget stolte af, at kunne præsentere den største opgradering i Surftowns historie. Der er masser af spændende nyheder til samtlige af vores kunder.

Bemærk at denne blog-post er af teknisk karakter. Vi vil løbende over den næste periode publicere flere indlæg, der beskriver nyhederne i mindre teknisk format.

Webhotel i skyen – CloudLinux og Windows Server 2008

Den teknologiske udvikling indenfor web-services har åbnet for, at Surftown kan tilbyde dig en endnu bedre platform. Vi har i samarbejde med nogle af verdens dygtigeste udviklere opgraderet vores Linux platform med CloudLinuxs LVE teknologi (Lightweight Virtual Environment).  Dette sikrer indkapsling af hver eneste kunde i sin egen ”boble” om man så må sige. For dig betyder det, at du ikke bliver belastet på dit webhotel af andres aktiviteter på systemerne. Surftown er det eneste webhotel på det Skandinaviske marked, der tilbyder denne enestående teknologiske forbedring. Med LVE teknologien er du sikker på bedre resourcefordeling , performance og høj sikkerhed.

Vi har endvidere valgt at introducere en fuldt opdateret Windows platform baseret på Windows Server 2008 og Hyper-V teknologi. Denne kombination giver os praktisk talt de samme muligheder som CloudLinux på vores Linux webhoteller – seneste teknologi til vores kunder, høj grad af isolering og masser af performance og sikkerhed.

Optimal PHP5 understøttelse

Vi oplever en stor vækst i brugen af de populære open-source applikationer skrevet i PHP5 som f.eks. WordPress, Joomla og Drupal. Disse og mange andre PHP5 baserede applikationer kører nu optimalt hos Surftown. Ikke alene grundet CloudLinux og LVE teknologien, men også fordi vi i dag kan annoncere at safemode er deaktiveret!

Desuden har vi opgraderet PHPs memory_limit til hele 128 MB – det højeste du kan få på et webhotel i dag. Den højere grænse betyder, at du f.eks. kan oploade større billeder til dit fotogalleri, foretage vildere beregninger og langt størstedelen af alle de attraktive plug-ins du finder til de populære open-source applikationer virker hos Surftown.

Mange spændende Windows Nyheder

Nu skal det hele ikke handle om Linux baserede produkter. Vi har i dag også taget et stort skridt ind i fremtiden på Microsoft platformen og kan derfor annoncere fuld support for webhotel med IIS7 webserver, MS SQL 2008 databaseserver samt ASP.NET 4.0 og MVC2! Dermed er Surftown den ledende webhotelleverandør, med alle de seneste teknologier baseret på en sikker, stabil og hurtig platform med Windows server 2008 og Hyper-V teknologi i motorrummet.

Med smarte funktioner som UrlRewrite, betyder det at du uden problemer kan lave simple SEO-venlige webadresser.
Det betyder, at Umbraco, DotNetNuke og andre populære CMS-systemer spiller max!

Bedst af alt …

Alle disse nyheder og funktioner er allerede tilgængelige i dag og for alle af vores kunder! Du skal dog være opmærksom på, at udnyttelse af visse funktioner kræver kontakt til vores venlige kundeservice.

Du skal endelig ikke holde dig tilbage, hvis du har kommentarer både ris og ros, så hører vi gerne fra dig. Vi kommer jo ingen vegne uden dig!

33 Comments

  1. Kåre Murmann Kjær
    09/12/10 @ 14:10

    Hvilke ting kræver at man tager kontakt til kundeservice? Det synes jeg ikke lige jeg kan gennemskue ud fra indlægget…

  2. Troels Kolding
    09/12/10 @ 14:11

    Super at teknologien opdateres. Jeg ville ønske at mailing-liste funktionaliteten blev forbedret. Det er en simpel ting som hedder “reply-to-list-as-default”. Den kan være slået fra per default af sikkerhedsgrunde, men det ville være godt med en option for administratoren. Det er understøttet af den underliggende server I benytter så det burde være muligt at tilføre et flag i user-interface. Tak.

  3. Christian Sparre
    09/12/10 @ 14:19

    Det lyder fantastisk, glæder mig til at prøve tingene af.

    Jeg vil også gerne vide hvilke ting man skal tage kontakt til jer omkring, men kan da se at jeg i kontrolpanelet IKKE kan vælge .NET 4.0, så det er nok en af tingene.

  4. Asbjørn
    09/12/10 @ 14:21

    JUHUU! Endelig. Det var sandelig på tide – men bedre sent end aldrig. Stor ros til Surftown for at have foretaget en så massiv opgradering så gnidningsløst.

  5. Casper Olsen
    09/12/10 @ 14:43

    Lyder til der mange som bliver glade for php_safemode nu er fjernet, samt at man nu har en større memory_limit. Men hva blev der af corn-jobs ? for en måneds tid da jeg henvente mig med en foresprøgelse på om det var noget i havde overvejet at tilbyde, var svaret at der var tale om det, men ikke truffet nogen beslutning. Noget kunne så tyde på at i desværre har truffet en beslutning om ikke at gøre dette til en del af jeres store opdatering?

    En hel anden ting, var det måske ikke en ide at split jeres Twitter account op? Så slipper man for at se på alle de svenske informationer der bliver smidt frem og tilbage der 🙂

  6. Anonym
    09/12/10 @ 15:23

    Hej Christian.

    Kontakt vores support, så kan de rette dette for dig.

  7. Simon Milling
    09/12/10 @ 16:40

    I skriver på flere supportartikler, at Windows-webhoteller købt efter 1. dec. ligger på Windows 2008-servere med de nye funktioner. Vil det sige, at os med webhoteller købt før 1. dec skal kontakte supporten, for at få mulighed for at bruge de nye funktioner?

  8. Morten
    09/12/10 @ 16:42

    Okay det havde jeg ik set komme!! .net 4.0.. SÅDAN!

  9. Anonym
    09/12/10 @ 18:32

    Det fremgår når du anvender funktionen phpinfo()

  10. Marcus Asbæk Geil
    09/12/10 @ 19:11

    Jeg synes det lyder skide fedt! Har virkelig ventet i lang tid på at safe_mode blev deaktiveret! Thank you surftown!

  11. Rasmus Burkal
    09/12/10 @ 22:07

    fedt med PHP memory_limit, jeg savner bare også cron jobs…

    jeg kan se at min server stadig køre php4 og memory_limit kun er 34MB 🙁 bliver min server ikke opdateret???

  12. Rasmus Burkal
    09/12/10 @ 22:07

    fedt med PHP memory_limit, jeg savner bare også cron jobs…

    jeg kan se at min server stadig køre php4 og memory_limit kun er 34MB 🙁 bliver min server ikke opdateret???

  13. Rasmus Burkal
    09/12/10 @ 22:07

    fedt med PHP memory_limit, jeg savner bare også cron jobs…

    jeg kan se at min server stadig køre php4 og memory_limit kun er 34MB 🙁 bliver min server ikke opdateret???

  14. Anonym
    10/12/10 @ 11:14

    Nogle ting kan ikke automatisk migreres pga. kompatibilitetsproblemer. For eksempel, hvis man fortsat kører PHP4, så kræves det at man opgraderes til PHP5 hvis man vil køre med Safe mode deaktiveret. Derfor beder vi dig om at kontakte supporten, så de kan undersøge og hjælpe med opgraderingen.

  15. Anonym
    10/12/10 @ 11:48

    For at sikre en god kundeoplevelse, har vi valgt ikke at migrere kunder til
    windows 2008 grundet mulige kompatibilitetsproblemer.

    Men hvis du kontakter vores support, vil de helt sikkert kunne hjælpe og rådgive dig! 🙂

  16. Anonym
    10/12/10 @ 12:17

    Tak for forslaget om cron jobs! Vi hører forslaget ganske regelmæssigt, så vi vil se, om det er muligt at tilbyde det i fremtiden 🙂

    Som jeg skrev til Kåre ovenfor, så kan du blot kontakte vores support 🙂 De står klar med rådgivning og hjælp, så du kan blive opgraderet til PHP5 med Safemode deaktiveret.

  17. Anonym
    10/12/10 @ 12:21

    Ændringerne påvirker ikke operativsystemet, som kører på din computer. Det er udelukkende relateret til funktionerne på dit webhotel.

  18. Anonym
    10/12/10 @ 12:50

    Vi har tidligere kørt med asp.net 3.5 og har nu opgraderet til asp.net 4.0. Jeg har ikke oplevet, at vores asp.net brugere ikke har fået det til at virke. Kontakt meget gerne vores support med de problemer du oplever.

    Som jeg skrev til Christian Sparre, så har vi valgt ikke at migrere eksisterende kunder automatisk til windows 2008 grundet mulige kompatibilitetsproblemer.

    Vores support står klar til at hjælpe, så du kan blive opgraderet til windows 2008. 🙂

  19. Anonym
    10/12/10 @ 13:54

    Vores marketingsafdeling var desværre lige lovlig trigger happy i forhold til MS SQL 2008 udsendelsen. Det vil vi gøre bedre for eftertiden! På nær 2 databaseservere, er alle blevet opgraderet til MS SQL 2008 i dagene efter udsendelsen.

    Jeg synes det er rigtig trist, at du opfatter dette som cowboy business. Vores hensigt er lige præcis det modsatte!

    Der er visse hensyn at tage for i forbindelse med eventuelle kompatibilitetsproblemer.
    Vi har valgt en fremgangsmåde, hvor du i samråd med vores supportafdeling kan blive opgraderet.

    Så kontakt vores supportafdeling, så hjælper de dig med opgraderingen.

  20. Anonym
    10/12/10 @ 13:59

    På grund af de store forskelle mellem PHP 5.2 og PHP 5.3 kan vi ikke ‘bare’ opgradere vores servere. Men naturligvis kommer vi til at kigge på det i løbet af næste år. Vi vil melde det ud i god tid, så vores kunder har mulighed for at forberede sig.

  21. Anonym
    10/12/10 @ 14:05

    Vi har testet Umbraco og DotNetNuke og har ikke oplevet problemer i forhold til medium trust. Hvis dette ikke er din oplevelse, så hører supporten meget gerne fra dig!

  22. Lotte Bendstrup
    10/12/10 @ 14:30

    Jeg beklager, at opgraderingen har skabt problemer for dig. Vores betatestere har gjort et stort stykke benarbejde for at kunne sikre os en så problemfri opgradering som mulig.

    Vores supportere sidder klar alle ugens dage og hjælper dig gerne, hvis du fortsat oplever problemer.

  23. Dennis
    12/12/10 @ 20:58

    Har fået opgraderet min SQL, og det gik fint…

    Kunne man så ikke forestille sig at man kunne skrive det i teksten, ville det være for meget at forlange… “Kontakt os i øvrigt for at blive opgraderet”

    Er udemærket klar over at i vil cowboy business til livs, og i gør et godt stykke arbejde med det, men bliver bare lidt trist, når der er mangel på koordination mellem marketing og support… Men vil da smide en support sag ang. opgradering .. 🙂

  24. Jimmy Sigenstrøm
    15/12/10 @ 17:21

    I mener ikke at det havde været på sin plads, at oplyse jeres kunder om at i ville lukke serverne ned i det tidsrum hvor der er flest på nettet.?

    Jeg har en side kørende med dagligt et sted mellem 2300 og 3000 unikke brugere, dette nummer har økonomiske konsekvenser for siden. Og jeg kan kun håbe på at det ikke vil få yderligere konsekvenser i den manglende indtjening i dag.
    I den mail i sendte rundt har i intet skrevet om at det blev på dette tåbelige tidspunkt, havde i gjort det ville man have haft muligheden for at flytte databasen imens det stod på!

    Det er simpelthen for åndssvagt.!

  25. Casper Olsen
    16/12/10 @ 09:46

    Tror du skal have briller. Følgende citater er taget fra deres mail som jeg modtog d. 19 November:

    “… Opdateringen finder sted i weekenden fra fredag den 26. november kl. 16:00 til og med søndag den 28. november hvor dit kontrolpanel vil være utilgængeligt i længere perioder.”

    Længere nede skriver de her efter:

    “… Der kan dog forekomme en kort genstart af webserveren der driver din hjemmeside på 5-15 minutters varighed under opdateringen. ”

    Så at de ikke har advaret dig om dette, er jo helt ude i skoven. Så hvis det kompensation du fisker efter så tror jeg ikk der noget at hente..

  26. Casper Olsen
    18/12/10 @ 22:38

    Hvis det ikke er den store opdatering d. 26 du er harm over, hvorfor så skrive i bloggen som omhandler denne? Måske du skulle have adresseret dit spørgsmål til Support afdelingen i en support sag i stedet?

    Og jeg kan ærlig talt ikke se nogen dato i dit indlæg, inden du har lavet din update i stedet for at skrive et svar.. Men måske det mig der trænger til nye briller. ?

    Følgende står da også på deres status side:

    “Oprettet 15.12.2010 kl 15:00

    Vi opgraderer følgende servere til til MS SQL 2008.

    Databaseserverne vil være utilgængelige i nedenstående periode:

    Onsdag den 15.12.2010 mellem 17:00-19:00

    msdb1

    msdbb1

    Vi beklager ulejligheden.”

    Når de skriver det her, kunne jeg ikke forstille mig andet end det også stod i din mail. Skal dog ikke kunne sige det da jeg ikke har MS SQL server.

    God Jul 🙂

  27. David Lerche
    20/12/10 @ 10:55

    Du har helt ret, vi kender nok ikke til alle konkurrenter derude. Det var dog klart vores opfattelse at vi var de eneste, da vi startede med vores betatest i september og selve opgraderingen i starten af november. Men jeg er glad for at se at der er andre på markedet som nu også tilbyder samme løsning.

    Jeg kan også forstå at Meebox indtil for ganske nyligt havde serverne stående i tyskland. Men nu kan betegnes som ægte skandinaviske konkurrenter – velkommen til 🙂

  28. David Lerche
    20/12/10 @ 10:59

    Hej Kim.

    Ja det kræver dog en nyere version af MySQL som vil komme inden længe.

  29. David Lerche
    20/12/10 @ 11:20

    Hej Mike.

    Såfremt Gigahost tilbyder 256 MB, så er det ikke noget jeg umiddelbart kan finde på deres hjemmeside.

  30. David Lerche
    20/12/10 @ 11:37

    Det er rigtigt at når du vælger en VPS-løsning, så afhænger svartider m.m. af hvor dygtig du er til at konfigurere webserveren, således at den er optimeret ud fra hvor mange besøgende du har osv.

    Dit erhvervswebhotel ligger på en server der i dag kører CloudLinux. Vores erhvervsservere er dog de sidste der skulle konverteres af sikkerhedsmæssige årsager, så det er muligt at du har nået at opleve den uden CloudLinux.

    Når vi nu taler om at måle svartider, så kan det være svært at opnå 100% ægte resultater, da der er mange parametre der kan spille ind. Vores support kan eventuelt være behjælpelig med at opsætte en overvågning for dig, såfremt du ønsker hjælp til dette.

  31. Christian Knudsen
    22/12/10 @ 19:19

    Wow, har lige fået mail fra Surftown om at mine MySQL databaser er blevet flyttet til en hurtigere server. Og det skal jeg da lige love for! Før i tiden tog det altid et pænt stykke tid at loade sider på mine forskellige websites — nu loader de stort set momentant! Tidlig julegave fra Surftown? Jeg håber forbedringerne varer ved…

  32. Christian
    23/12/10 @ 11:15

    Sad lige og kiggede jeres tekniske specs igennem og ifølge dem er det kun erhvervs kunder der får php_safemode = off…
    Er dette korrekt ?

    /Christian

  33. David Lerche
    23/12/10 @ 11:36

    Hej Christian.

    Alle vores webhoteller sælges med safemode = off.
    Men du har ret, det stod da forkert 😀 – Hermed rettet!