Har du styr på din virksomheds omdømme?

Følger du med i hvad der bliver sagt om din virksomhed på de populære brugeranmeldelses-sites? Hvis du ikke allerede gør det, så er det måske på tide at komme i gang. Der er god grund til at holde øje med hvad der bliver skrevet om din virksomhed, og reagere på det. I mange tilfælde vil det være mulighed for at få øjnene op for punkter hvor din virksomhed kan forbedre sig, eller du får mulighed for at svare på brugerens kritik og enten undskylde eller rette forkerte oplysninger.

På sider som Yelp, Trustpilot og detHitter.dk kan brugere anmelde danske virksomheder, og som virksomhed kan du aktivt bruge brugernes anmeldelser i arbejdet på at blive bedre og pleje omdømmet. I nogle tilfælde kan du ligefrem vende en rigtig tabersag til en positiv oplevelse hos brugeren. Der findes utallige eksempler på en bruger som skriver en negativ anmeldelse af en virksomhed, hvorefter virksomheden reagerer, undskylder og, vigtigst af alt, retter op på fejlen, med resultat at brugeren ændrer sin anmeldelse og ender med en mere positiv vurdering af virksomheden. Uanset om brugeren ændrer sin anmeldelse, så vil det altid sende et positiv signal til andre brugere der kigger forbi for at se vurderinger af din virksomhed, hvis du har været forbi og svare brugeren, og selvfølgelig rettet eventuelle fejl I måtte have lavet.

I Danmark er Trustpilot det toneangivende site, og derfor nyder Trustpilot også størst anerkendelse og kendskab. Men for nylig er også det store amerikanske site Yelp kommet til Danmark, og hvor Yelp har sit afsæt i anmeldelser af lokale virksomheder, som eksempelvis caféer og tøjbutikker, så er Trustpilot et bredere site, der omfatter alle slags virksomheder. Et mindre kendt site, som drives af Eniro, er detHitter.dk – en konkurrent til Trustpilot, der i princippet fungerer på samme måde.

Husk, det aldrig er for sent at komme i gang – og brugerne skriver om din virksomhed på disse sider, uanset om du er med eller ej.