DDoS-angreb skyld i nedbrud

En af Surftown’s PHP5-webservere (ws30) blev tidligt onsdag morgen kl. 05:22 ramt af et omfattende DDoS-angreb, som betød at serveren først blev meget langsom og derefter nærmest umulig at komme ind på.

Dette såkaldte DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) kan effektivt tvinge en webserver af nettet ved at bombardere den med trafik. Vores teknikere var dog hurtige til at sætte ind overfor den angrebne server, idet tjenesterne med enkelte udfald kørte igen fra kl. 15:20 og samtlige tjenester fungerede igen i går aftes omkring kl. 23. At få blokeret sådan et angreb hurtigst muligt betyder virkelig meget for os.

De fleste oplevede at hjemmesiderne på den pågældende server ikke kunne nås i timevis, og det beklager vi selvfølgelig meget. Det har endnu ikke været muligt at spore angrebets oprindelsessted, fordi et DDoS-angreb netop kendetegnes ved, at mange computere sender forespørgsler mod serveren samtidig.

Vi holder dog fortsat et vågent øje med serveren, for at sikre angrebet ikke genoptages.

Ws23, en af vores andre PHP5-webservere oplever også pletvis ustabilitet, som dog skyldes kunder der har vokset sig så store, at deres hjemmesider bruger så mange allokerede ressourcer i et delt servermiljø, at det bidrager til at forringe oplevelsen for vores andre kunder.

For at stabilisere driften af Ws23, arbejder vi i øjeblikket på i stedet at henvise disse kunder til dedikerede løsninger, og samtidig flytter vi kunder over til andre servere.

Sidst men ikke mindst har der gennem flere dage været problemer med Mail1, den ældste af vores mailservere. Sent Fredag aften i sidste uge bevirkede en hardwareopgradering, at man oplevede en uventet og uforudset fejl, som efterfølgende har holdt vores teknikere i arbejde hele døgnet rundt.

Surftown beklager hermed den ulejlighed vores kunder har haft som følge heraf.

Dbh,
Thomas

4 Comments

  1. Thomas Jacobsen
    24/01/08 @ 13:09

    Mail1 er i øvrigt oppe at køre igen! 😀

  2. hemsoe
    01/02/08 @ 13:21

    HEjsa…

    Mail1 er ikke rigtig kommet igang endnu…desværre.. og supports tidligere løsning var at jeg kunne deaktivere/aktivere min mailservice på min domæne.. den holder ikke helt da jeg bruger IMAP.. og det er jo lidt svært at hente alle mails når man ikke kan få fat i serveren.. 🙂

    /Dan

  3. Thomas Jacobsen
    01/02/08 @ 13:41

    Hey og velkommen 🙂

    Jeg ved ikke helt hvordan IMAP fungerer, men mig bekendt skulle løsningen med at flytte til en anden mailserver virke. Mail1 kører, om end en smule trægt på grund af weekendens strabadser 🙂

  4. Thomas Jacobsen
    01/02/08 @ 17:34

    Hej igen, Dan

    Det fik jeg vist sagt for tidligt – vi har nu besluttet at give Mail1 ny hardware i håb om at få det hele op at spille max så hurtigt som muligt:

    https://forum.surftown.com/viewtopic.php?p=9297#9297

    God weekend!

    /Thomas