Udvikling

Optimer dine billeder med WordPress-pluginet LiteSpeed Cache.

Reduktion af billedstørrelser

I første del af vores guide til opsætning af LiteSpeed Cache så gik vi igennem de mere grundlæggende funktioner i pluginet LiteSpeed Cache til WordPress. Udover de mange optimeringer som LiteSpeed kan give, når det kommer til præsentationen af indholdet, så kan LiteSpeed Cache også optimere dine billeder, sådan at billederne leveres hurtigst muligt.

Optimering af billeder

Når du tilføjer et billede på din hjemmeside, vil det i de fleste tilfælde ikke være optimeret for brug på nettet. Dette medfører at billeder på hjemmesider fylder langt mere end der egentlig er behov for. LiteSpeed Cache har en indbygget funktion for at hente billederne fra din hjemmeside, til en separat server, hvor deres størrelse efterfølgende bliver reduceret og sendt tilbage til din hjemmeside. Derudover kan LiteSpeed Cache også konvertere billeder til det ekstremt effektive billedformat WebP, og vise billederne i WebP-format, hvis de besøgendes browsere understøtter det.

Når et billede bliver optimeret, vil der altid blive gemt en kopi af den oprindelige fil. Dette sikrer at du altid kan gå tilbage til den oprindelige version af et billede, hvis der er behov for det.

Aktivering af billedoptimering i LiteSpeed Cache

For at aktivere billedoptimering så skal du først ind i menuen “LiteSpeed Cache”, og derefter ind under “Image Optimization.”

Første gang du går herind skal du trykke på “Update reduction status.”

Optimer dine billeder med Litespeed hos Surftown

Dette vil registrere din hjemmeside på LiteSpeeds billedoptimeringsserver. Når dette er gjort så skal du igen ind i menuen “LiteSpeed Cache” og derefter ind under Settings. Her finder du en fane ved navn “Media” og her en knap med navnet “Image WebP Replacement”. Denne skal stå til “On”.

Når det er ændret så klikker du på “Save Changes” for at gemme ændringerne.

Resultat

Når dette er gjort vil optimeringen gå i gang. For at forhindre at billedoptimeringsserveren bliver overbelastet har LiteSpeed Cache et kredit-system, der begrænser mængden af forespørgsler. Dette fylder op af sig selv, med tiden uden at det koster noget.
Dette sørger for at der ikke er alt for mange billeder der bliver sendt afsted til optimering på en gang. Det kan, med andre ord, tage noget tid før alle billeder er optimeret.

Når de er det, så vil man kunne se resultatet ved at vælge menuen “Medier” til venstre i menuen i WordPress.
Her vil der nu være en separat kolonne med navnet “LiteSpeed Optimization”.


 

Det grønne ikon vil deaktivere visning af et specifikt billede i WebP-format hvis der er behov for det.
Det blå ikon vil gendanne det oprindelige billede. Dette er nogle gange nødvendigt hvis komprimeringen bliver for kraftfuld.

Nu er du et skridt videre, for at få en lynhurtig hjemmeside.

PHP7 er landet på Surftowns servere

PHP7 tilgængelig hos SurftownDen officielle version af PHP7 er kommet til Surftown og har været  tilgængelig for alle vores kunder siden 7. december 2015.

Som den vigtigste opdatering siden PHP 5 har rygter om ekstrem bedre performance og hastighed været et varmt samtaleemne. Vi har taget en snak med vores LVL3 supporter Connie, for at høre om der er hold i hypen og hvilken betydning dette kan have for dig.

Der har været meget snak om, at PHP7 er dobbelt så hurtigt som 5.6. Er det sandt og hvad betyder det?

Udviklerne bag PHP har lagt enormt meget arbejde i at forbedre softwaren, som læser PHP-filerne og gør dem til eksekverbar kode. Dette indebærer at PHP koden generelt kører hurtigere end med tidligere versioner. Hidtidige tests tyder på, at man i det fleste tilfælde kan forvente en ydeevne mellem 30 – 300 %. WordPress har vist sig at blive cirka dobbelt så hurtig med PHP7.

Er der andre fordele med PHP7?

Foruden at det er meget hurtigere, så har man også forbedret hukommelsesstyringen. Som programmør vil man også opdage en del nye funktioner.

Virker PHP 7 med WordPress og plugins?

Selve WordPress fungerer udmærket forudsat at man har opgraderet til den seneste version (4.3.1 i skrivende stund). Der findes en del plugins og temaer, der bruger funktioner som er blevet fjernet fra de seneste versioner af PHP.

Hvis du har en WordPress hjemmeside og gerne vil opdatere til PHP7, hvad skal man tænke på inden?

Inden du opdaterer PHP bør du sørge for at WordPress, samt alle dine plugins og temaer, er fuldt opdateret. Det er vigtigt at huske på, at alle de kommercielt producerede plugins og temaer ikke altid opdateres automatisk. De skal i så fald opdateres automatisk efter udviklernes anvisning.

Er der noget fra tidligere versioner af PHP, som ikke længere findes?

Ja! Mange funktioner fra PHP4 perioden er blevet fjernet. Men det som vil påvirke de fleste brugere er, at mysql funktioner er total fjernet. De er nu erstattet med mysqli siden 5.4. Udviklerne bag PHP har lavet en liste over de ting, man som programmør, burde tænke over når man skal opdatere sin kode til PHP 7.

Hvordan opdaterer man til PHP 7 som Surftown kunde?

En hurtigt ændring i sidens htaccess-fil er nok. Du kan se hvordan i denne supportartikel

Hvordan har det været at arbejde med implementeringen af PHP7? 

Det største arbejde består i at alt skal testes først. Eftersom en del af de gamle funktioner er blevet fjernet, har jeg brugt en del tid på at dokumentere hvordan man opdaterer forskellige CMS systemer, skrive supportartikler, og generelt sørge for at Support er fuldt udrustet til at besvare spørgsmål fra kunderne.