Showcase

Lynhurtig hjemmeside med Litespeed Cache

Sådan får du en lynhurtig WordPress side hos Surftown

Her hos Surftown så er vi meget glade for vores LiteSpeed servere. LiteSpeed er et stykke meget hurtigt serversoftware, der er optimeret med henblik på hastighed, sikkerhed og stabilitet. En af de sejere funktioner i LiteSpeed er dens Varnish-lignende cache til PHP-filer. Når man besøger en PHP-side så gemmes den til næste gang, hvilket resulterer i meget kortere svartider.

Mange kunder har opdaget, at vi inkluderer et lille plugin ved navn LiteSpeed Cache når man installerer WordPress med vores 1-click toolbox. Dette plugin lader dig styre Litespeeds cache direkte fra WordPress-administrationen. Vi har inkluderet det, da det er en meget simpel måde at få hurtigere hjemmesider, samtidig med at det også reducerer belastningen på vores servere.

Med de seneste opdateringer så har LiteSpeed Cache fået avancerede muligheder for at optimere dele af WordPress-sider, i stedet for at blot cache dem. Dette kombineret med Surftowns LiteSpeed-servere kan bruges for at give meget kortere svartider for WordPress-sider.

Dette blogindlæg viser hvordan du kan justere indstillingerne for LiteSpeed cache til den bedste ydeevne for dit website.

De sikre indstillinger

Vi starter med de mere grundlæggende muligheder, der fungerer for de fleste WordPress-sider, temaer og plugins.
Først skal LiteSpeed Cache aktiveres, hvis det ikke allerede er gjort:

Aktiver Litespeed Cache

Bemærk, at alle hjemmesider er unikke og at det der fungerer på en side måske ikke fungerer for andre og omvendt.

Vi fraråder vores kunder, at aktivere alle muligheder i LiteSpeed Cache på en gang, uden at teste dem igennem først. Hvis man gør det, vil resultatet formentlig ikke være optimalt.

Nu er vi færdig med advarslerne, og kan gå ind i indstillingerne for LiteSpeed Cache:

Gå til Litespeed indstillinger

Den vigtigste indstilling, der ligger under fanen General: Enable LiteSpeed Cache, skal være aktiveret hvis pluginet skal fungere. Værdierne i felterne under Enable LiteSpeed Cache styrer, hvor længe de forskellige dele af siden skal caches. Vores erfaring er at standardværdierne fungerer godt med de fleste sider.

Inde under fanen Cache, er de fleste funktioner aktiveret som standard. Alternativet Cache Mobile er deaktiveret og du bør ikke aktivere det medmindre du har et separat tema for besøgende der benytter mobiltelefoner. Alternativet Browser cache bør aktiveres.

Under fanen Optimize bør du aktivere funktionerne CSS HTTP/2 Push og JS HTTP/2 Push. Dette tillader at serveren sender CSS- og JavaScript-filer med det samme, i stedet for at man venter på, at den besøgendes browser beder om at få dem tilsendt. Dette gør en stor forskel for mange sider, især dem med mange forskellige CSS- og JavaScript-filer.

Til sidst, under fanen Tuning, aktiver Remove Query Strings.

Tryk herefter på knappen Save changes for at gemme de ændringer du har foretaget.

 

De relativt sikre, men muligvis unødvendige indstillinger

Nedenstående funktioner fungerer for de fleste hjemmesider, men hvis en side ikke har brug for en specifik optimering, kan de rent faktisk gøre siden lidt langsommere end tidligere.
Når du afprøver disse optimeringer, bør du aktivere dem en ad gangen og derefter genindlæse siden i et separat vindue før du forsætter. Hvis en specifik funktion ikke hjælper din side, så deaktiver den igen og klik på knappen LiteSpeed Cache Purge All i menuen i WordPress-administrationen.

På fanen Optimize er der flere funktioner, der kan reducere mængden data, der sendes når siden hentes. I de fleste tilfælde er det en god ting, da det også medfører at siden hentes meget hurtigere.

Der er tre minify-funktioner, der kan styres separat:

  • CSS Minify
  • JS Minify
  • HTML Minify

Minifiering medfører at man fjerner unødvendige dele af sidens kode, hvilket medfører mindre filer. At den helt automatisk afgør , hvad der er unødvendigt er dog ikke en 100% sikker proces, så du bør afprøve dem en ad gangen og tjekke at de fungerer med netop din hjemmeside.

Derudover er der også to muligheder for at slå CSS- og JavaScript-filer sammen:

  • CSS Combine
  • JS Combine

Vores erfaring er, at dette kan medføre en stor forskel i antallet forespørgsler der sendes, men at det i nogle tilfælde også kan medføre problemer. Du bør, igen, afprøve dem en ad gangen og tjekke at de fungerer med netop din hjemmeside.

Der findes også en funktion ved navn Load CSS Asynchronously. Den gør at siden begynder at vises allerede før al CSS er hentet. Det gør siden hurtigere at hente, men det kan også medføre at siden ser lidt mærkelig ud imens den hentes.

Under fanen Media findes funktionen Lazy Load Images. Lazy Loading vil sige at man venter med at indlæse billeder, til der rent faktisk er behov for dem. På sider der har mange billeder, kan dette gøre siden meget hurtigere. Det vil dog tilføje noget ekstra JavaScript på siden, så hvis du ikke har mange billeder på siden så er der formentlig ikke nogen forskel. Der er også en funktion med navn Lazy Load Iframes, der gør det samme, men for iframes, som fx. Youtube-videoer, Disqus-kommentarer, vejkort fra Google Maps, etc.

Mere avancerede indstillinger

Der er flere andre funktioner i LiteSpeed cache, som vil vist i næste del. Dette inkluderer fx. automatisk optimering af billeder.

Kunne du tænke dig at få din side hurtigere? Kontakt os gerne! Vi vil gerne have nogle eksempler at vise frem. 🙂

 

Hos Surftown kører vi WordPress under Litespeed, hvilket giver 90x bedre præstation.

Showcase opdateret – Skræddersyede jakkesæt, bowling og fest

Vi har opdateret vores showcase på forsiden med tre nye hjemmesider, hostet her på Surftown.

xosuite.comxosuite.com sælger skræddersyede jakkesæt og stræber efter at give verdens bedste srvice, så du får en totaloplevelse nårdu handler hos dem.

 
 

bbkl.dk

Brønderslev Bowling Klub er god gammeldags bowling for alle.

 
 

kimbrerfesten.dk

Hos kimbrerfesten.dk er byfesten for Aars og omegn, og siden indeholder alle vigtige oplysninger omkring festen.

 

Du kan også tilmelde din hjemmeside til vores Showcase. Bemærk at en tilmelding ikke er nogen garanti for at blive vist. Vi får mange tilmeldinger, og udvælger tre nye hver anden uge.

Showcase opdateret – coaching, tasker og trendsetters

Vi har opdateret vores showcase på forsiden med tre nye hjemmesider, hostet her på Surftown.

coachdkHos coach.dk kan du finde en coach, hvis du har en udfordring i livet.

 
 

trendsetrdk

trendsetr.dk samler landets interiørbutikker, designere og kunstere under en webshopping portal.

 
 

axioeu

Hos axioluggage.eu sælger de tasker, designet til blandt andet brug på motorcykel og til bærbare computere.

 

Du kan også tilmelde din hjemmeside til vores Showcase. Bemærk at en tilmelding ikke er nogen garanti for at blive vist. Vi får mange tilmeldinger, og udvælger tre nye hver anden uge.

Showcase opdateret – gear anmeldelser, it-udvikling og mobilt diskotek

Vi har opdateret vores showcase med tre nye hjemmesider, hostet her på Surftown.

GearFreak

Gearfreak.dk kan du læse anmeldelser af musikinstrumenter, gear og grej.

 

 

Står du og skal holde fest, så kan 2alike.dk levere mobilt diskotek, djs, musik og lyd.

 

 

Easy Coaching

Er du aktiv i en sportsforening, kan easycoaching.dk hjælpe jer med at gøre arbejdet sjovere og nemmere.

 

Du kan også tilmelde din hjemmeside til vores Showcase. Bemærk at en tilmelding ikke er nogen garanti for at blive vist. Vi får mange tilmeldinger, og udvælger tre nye hver anden uge.

Har du set vores showcase?

Surftowns nye ShowcaseFor en lille måneds tid siden opdaterede vi vores design på hjemmesiden, og vi lancerede i den forbindelse en ny feature på siden, som vi har valgt at kalde ”Showcase”.

Vi har dagligt mange tusinde besøgende på Surftowns hjemmeside, og vores Showcase giver udvalgte Surftown-kunder mulighed for gratis at få deres hjemmeside eksponeret over for vores besøgende. Det er vores måde at give lidt igen til vores loyale kunder.

Du kan også tilmelde din hjemmeside til vores Showcase lige her: Tilmelding til Surftowns Showcase. Bemærk at en tilmelding ikke er nogen garanti for at blive vist. Vi får mange tilmeldinger, og udvælger tre nye hver anden uge.