Nyheder

Glædelig jul fra Surftown

Hos Surftown vil vi gerne ønske alle en rigtig glædelig jul!

2017 har været et begivenhedsrigt år for os.

Året startede spændende ud, da DomainDirect blev en del af Surftown-familien. Det har været en lærerig oplevelse, hvor to verdener mødes, og vi er rigtig glade for at l er blevet en del af Surftown familien.

Vi har videreudviklet vores produkter, og er med Surftowns Service Desk produkter, kommet tættere på den følelse vi gerne vil have i Surftown, nemlig at vi kan hjælpe vores kunder med hvad som helst!

I maj måned introducerede vi en meget efterspurgt funktion fra vores kunder, og kunne glæde vores kunder med automatisk fornyelse af deres serviceydelser hos Surftown. Det betyder, at jeres webhotel og domæner fornyes automatisk og man er i trygge hænder. For mange af vores kunder, har det også betydet at de ikke har mistet deres domæne, eller tabt data grundet en overset regning, og netop det, er formålet med den automatiske fornyelse.

I sommers havde Surftown vagtskifte på direktørposten, og stafetten blev givet videre til Lotte Bendstrup. Med erfaring fra både support, drift, udvikling og produkt i Surftown, kender hun forretningen som sin egen bukselomme, og hele Surftown familien ser frem til at udvikle forretningen med Lotte i spidsen.

I efteråret lancerede vi vores nye Anbefalingsprogrammet, som er efterspurgt af jer! Anbefalingsprogrammet er en belønning til vores eksisterende kunder, og kan give en besparelse på op til 100% på regningen. Vi er glade for at I vil anbefale os, og for at vi nu kan give noget tilbage til jer!

I maskinrummet har vi arbejdet på konstant forbedring af vores produkt. Webmailen, kontrolpanelet, infrastruktur og vores kundesystem har været under opdatering, noget som vi vil fortsætte med at arbejde på i 2018.

Endeligt er vi meget glade og stolte over jeres tilkendegivelser på Trustpilot, som nu er på 9.2 ud af 10! Vi er glade for at vi kan hjælpe jer.

 

Vi ønsker jer, og jeres kære en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

Alle 26 Surftown ildsjæle glæder sig til fortsat at levere en 5-stjernet service til jer i 2018.

 

Med venlig hilsen
Surftowns 26 ildsjæle

Ny sikkerhedsløsning for Dankort på nettet

Fra den 1.januar 2018 vil du blive mødt af en ny sikkerhedsløsning når du handler med dit Dankort hos Surftown. Den nye sikkerhedsløsning kaldes Dankort Secured by Nets. Løsningen består af en engangskode, som du får tilsendt via SMS, hvis du handler for et beløb over 450 kr.

Formålet er at dæmme op for det stigende misbrug i e-handlen. Sikkerhedsløsningen er bygget på baggrund af en henstilling fra Finanstilsynet og vil derfor være obligatorisk at implementere for internethandlen.

Den nye sikkerhedsløsning kræver, at du har registeret dit telefonnummer, så du kan modtage en engangskode via SMS. Du har også mulighed for at validere dit køb med NemID, hvis du ikke kan modtage en SMS.

Misbruget i EU og Danmark – i særdeleshed på nettet – har været stigende over de senere år. Det er primært gældende på internationale kort, men der er også set et mindre stigende misbrug på Dankort på nettet.
Det vil man dæmme op for samtidig med at det stadig er nemt og bekvemt for forbrugeren at handle på nettet.

Oveni har EU besluttet at sikkerheden omkring betalinger på nettet skal hæves på europæisk plan. Mange lande har indført sikkerhedsløsninger i internethandlen allerede. Idet at løsningen er implementeret ganske bredt i EU, kan vi forvente at misbruget vil søge mod de lande, hvor løsningen ikke er implementeret, så derfor er Dankort opmærksom på at få indført denne sikkerhedsløsning hurtigst muligt. Det gør vi ved at indføre krav til en ekstra sikkerhedskontrol i købsprocessen.

Læs mere om hvordan løsningen virker for henholdsvis kortholder og forretninger.

3 steps der viser hvordan du bruger Dankort Secured by Nets

 

Hvad betyder det helt konkret?
Hvis du handler for et beløb over 450 kr., modtager du en SMS med en engangskode, som skal indtastes i købssituationen.
Du kender det muligvis allerede, hvis du har handlet med internationale kort på nettet tidligere.
Du må aldrig oplyse engangskoden til personer, som ringer til dig eller på anden måde kontakter dig.
Du kan også vælge at validere dit køb med NemID, hvis du f.eks. opholder dig et sted, hvor mobildækningen er dårlig.

Er der noget, jeg skal gøre som kortholder?
​Hvis din bank ikke allerede har dit mobiltelefonnummer og har tilmeldt dig, kan du tilmelde dit Dankort til sikkerhedsløsningen.

Tilmeld dit Dankort her
Hvis din bank ikke allerede har tilmeldt dit mobilnummer for dig, så kan du gøre det ved at trykke her.

Kan jeg ikke længere anvende tilføje mit betalingskort til automatisk fornyelse af mine Surftown services?
Jo, det kan du! Ved ny indrullering af et Dankort vil du få tilsendt en SMS-kode, når du bekræfter, at kortet kan anvendes til køb.
Alle efterfølgende transaktioner med kortet i gem-kort-løsningen bliver uden SMS-kode. Med automatisk fornyelse af webhoteller og domæner, kan du registrere et betalingskort hos Surftown, som vil blive benyttet til automatisk at fange en betaling for alle fornyelsesfakturaer. Denne indstilling justeres på din kundekonto.

Tak for din feedback til anbefalingsprogrammet!

I oktober måned lancerede vi Surftown’s anbefalingsprogram.

Med Surftown’s anbefalingsprogram kan du henvise andre til at købe domæner og webhoteller hos Surftown.
For hver gennemført bestilling, giver vi dig en bonus.

Jeres feedback

Vi elsker at tale med vores kunder og derfor vi har taget kontakt til flere af jer for at høre jeres mening om anbefalingsprogrammet.
Her er jeres feedback.

  1. Når venner & bekendte følger anbefalingslinket:
    Det foreslås, at indsætte en kort beskrivelse af, at man er henvist på baggrund af en anbefaling.
  2. Det foreslås, at beskrive fordelene ved et Surftown webhotel i en kort oversigt

Ta daaa! Nyt layout

Vi sætter pris på jeres mening og vi er glade for at I tog jer tid til at evaluere initiativet.
Hermed ser du det nye layout og vi håber, du kan lide slutresultatet!

Har du glemt hvad anbefalingssprogrammet er?

Med Surftowns Anbefalingsprogram kan du henvise andre til at købe domæner og webhoteller hos Surftown. For hver gennemført bestilling, giver vi dig en bonus.
Du får et unikt bestillingslink, som du kan sende til dine venner, eller lægge det ud på din hjemmeside.

Du får selv en bonus på op til 70 % af alle dine anbefalingers køb
Din bonus indsættes på din webhotelkonto efter 30 dage

For hver 2. henvisning, har du sparet op til et gratis STARTER Webhotel i et år! (værdi 347,50 DKK)

Vores tip: Skriv en lille tekst, når du deler på facebook

  1. Du kan nemt kopiere dit personlige anbefalingslink og dele det på facebook.
  2. Husk at skrive en lille tekst, så dine venner ved hvad linket handler om.

Du finder anbefalingslinket i dit kontrolpanel, ved at klikke på “Optjen Bonus.”

 

Lav din egen hjemmeside på få minutter, med Surftowns hjemmesidebygger

Skab din egen flotte hjemmeside, uden at skulle kode

Vil du gerne skabe en flot hjemmeside, men ved ikke hvordan man roder med kode? Så har vi gjort det let for dig, med Surftowns hjemmesidebygger kan du skabe din egen hjemmeside helt uden at behøve kendskab til kode. Det tager kun ganske få minutter at komme igang og hos Surftown er der ingen begrænsninger på hvor mange sider du må have på din hjemmeside. Hjemmesidebyggeren er enkel at anvende og overholder nutidens standarder for hjemmesider, det betyder at du med Surftowns hjemmesidebygger kan bygge en responsiv hjemmeside uden at bekymre dig om den tekniske del.

Nyt design til din hjemmeside bliver en leg

Vil du prøve en anden hjemmeside skabelon? Intet problem! I Surftowns hjemmesidebygger kan du let skifte mellem 39 forskellige skabeloner, uden at skulle starte forfra med din side. Træk og slip de elementer du vil anvende, og kassér dem du ikke vil bruge.

Tilføj kontaktformular, et flot galleri eller hvad med en blog?

Hjemmesidebyggeren understøtter kontaktformular, galleri, blogs og mere end 25 andre moduler. Byg din hjemmeside færdig, og udgiv din nye hjemmeside når du er klar til at få besøg på din hjemmeside, at lave en hjemmeside har aldrig været lettere eller sjovere.

Professionel hjemmeside, blogs og webshops til ethvert behov

Skal din nye hjemmeside være en blog, en hobbyside eller måske en webshop? Surftowns hjemmesidebygger har noget for enhver smag. Start småt og udvid din hjemmeside som dit behov opstår, i Surftowns hjemmesidebygger kan du let og enkelt bygge ud som dit behov bliver større. Du kan starte med en lille hobbyside og udvide den til en professionel webshop, med mulighed for kortbetaling når det passer dig.

Opdatér din hjemmesides indhold når det passer dig

Med Surftowns hjemmesidebygger kan du opdatere din hjemmeside når du har tid, gør det når du sidder i bussen, toget eller i sommerhuset når det regner.  Du behøver ikke en computer for at opdatere din hjemmeside, opdatér fra din mobiltelefon eller tablet når det passer dig.

SEO venlig hjemmesidebygger og HTTPS med 1 klik

Bare fordi det er enkelt, behøver du ikke at gå på kompromis med din hjemmeside. I Surftowns hjemmesidebygger kan du tilknytte Google Analytics, SEO optimere, oprette nøgleord, titler og omdirrigeringer. Vil du gerne have HTTPS, kan dette aktiveres bare med et klik, helt uden kendskab til kode.

Det får du med Surftowns hjemmesidebygger

  • Ubegrænset antal sider helt gratis
  • Mulighed for at knytte dit domænenavn til din hjemmeside
  • 39 flotte responsive skabeloner til din hjemmeside
  • Mulighed for at udvide din hjemmeside til en webshop
  • Træk og slip funktionalitet, vælg mellem 29 forskellige moduler
  • Let integration af Sociale medier
  • Søgemaskineoptimér din hjemeside let og enkelt
  • Skabelonvælger med forhåndsvisning
  • Kontaktformular så du kan modtage beskeder fra dine besøgende
  • Blog funktionalitet
  • Flot Galleri, med muligheder for tilpasning

Det siger vores kunder om Surftowns hjemmesidebygger

Det er nemt, det er lige til. Og der er også massere af gode supportartikler hvis du er kørt fast.

Prøv det – det giver næsten sig selv, det er bare at trække blokkene ind og hælde billederne i.

Nepalbilleder.dk

Det er meget let at bruge. Det er lige til.

Ikke andet end: Skynd jer at komme i gang. Det er let!

hillsnmoor.dk

 

Prøv Surftowns hjemmeside bygger uforpligtende og gratis i 14 dage

Har du idéen, så har vi platformen. Prøv Surftowns hjemmesidebygger helt gratis i 14 dage uden nogen begrænsninger, byg din hjemmeside op som du vil have den til at se ud, og gå online når det passer dig. Når de 14 dage er ovre bestemmer du selv om du vil opgradere din pakke til et webhotel, med e-mail tjeneste og domæne. Vores servicemindede supportteam sidder klar til at hjælpe dig på e-mail, telefon eller chat og vi taler selvfølgelig dansk.

Kom igang allerede i dag, med 14 dages prøve på Surftowns hjemmesidebygger

Hjemmesidetips til din virksomhed

En hjemmeside er en nødvendighed for iværksættere og mindre virksomheder. Uanset hvilke andre markedsføringsmetoder du anvender, er det vigtigt, at potentielle kunder enten finder dig gennem en google-søgning eller lærer mere om dig via din hjemmeside. Det er nøglen til at skabe nye kunder.

Hvis du sælger online tjenester eller produkter, er det oplagt at have et netbutik (webshop). Men selvom du ikke sælger noget direkte online, kan hjemmesiden tjene som en udvidelse af dit visitkort med oplysninger om dig, din virksomhed og de tilbudte tjenester.
Vigtigst er, at din hjemmeside fortæller om din baggrund, erfaring og andre legitimationsoplysninger. Det giver dig troværdighed og indgyder større tillid.

 

Oprettelse af et hjemmeside til din virksomhed kan være lettere end du tror.
Du kan selv gøre det, hvis du er tilbøjelig til at holde omkostningerne nede eller du kan ansætte en webdesigner, som kan gøre det for dig. Uanset hvilken metode du vælger, vil følgende trin være en vigtig del af processen for at oprette en hjemmeside.

 

Hos Surftown tilbyder vi flere løsninger.
Har du høje ambitioner, så foreslår vi, at du overvejer vores web design service. Her får du adgang til en webdesigner som bygger din hjemmeside for dig og overdrager styringen til dig når designprocessen er færdig.

Som en del af alle Surftown’s webhoteller får du en gør-det-selv hjemmesidebygger og der er rig mulighed for at få din hjemmeside online på ingen tid. Det er nemt at tilføje en webshop funktion hvis du senere får brug for det.

 

Denne artikel tager udgangspunkt i at du er en ’gør-det-selv hjemmesidebygger’ 🙂

 

Tips

1. Formålet med din hjemmeside

Det første skridt er at beslutte hvad formålet med din hjemmeside er. Det kan være en statisk side (det vil sige, at der ikke tilføjes noget nyt indhold regelmæssigt) og blot give potentielle kunder mere information om dine tjenester og legitimationsoplysninger. Du kan også bruge det til at oplyse kunderne om din virksomhed eller dele artikler, du har skrevet med nyttige oplysninger.
Du kan endda vælge at starte en blog for at vække interesse og engagere potentielle kunder som en del af din overordnede sociale mediestrategi. Det er også nærliggende, at du måske gerne vil sælge produkter og tjenester direkte online.

Planlægningen af din hjemmeside er et vigtigt første skridt. Det kan guide dig i forhold til hvordan du udvikler virksomheden fremad. Selvom du starter uden online-salg, skal det for eksempel være nemt at tilføje en netbutik funktion på et senere tidspunkt. Uanset om du skriver en blog eller ej, bør du overveje, hvordan du i sidste ende vil bruge din hjemmeside. Du kan derfor sagtens starte med en enkel hjemmeside eller en blog. Det vil være en god måde at generere interesse og tiltrække besøgene, der bliver bekendt med dine tjenester eller produkter.

 

2. Udvikling af hjemmesidens indhold
Indhold kan nogle gange være den vanskeligste del. Det skal være overbevisende for besøgende og formidle den rette form for information på det rigtige niveau. Formålet er, at besøgende læser indholdet i stedet for at gå videre til den næste hjemmeside. Når du skriver teksten, skal du tænke på det fra et ’reklameperspektiv’.

Udover tekst har du også brug for billeder. Når du vælger en designskabelon med visuelle elementer eller baggrundsbilleder, skal det passe til din forretning. I Surftown’s hjemmesidebygger finder du diverse billeder, som du har adgang til at anvende helt gratis. Har du dine egne billeder, kan disse med fordel bruges. Det kan være billeder af dine produkter, et billede af dig selv, medarbejdere eller anden grafik, som kan illustrere din proces eller tilgang til at levere den service, du sælger.

 

3. Udgiv hjemmesiden
Et af trickene ved at skabe en populær hjemmeside – hvad enten det er en forretning eller en blog – er at vælge et godt domænenavn. Med andre ord: Navnet på din hjemmeside.

Vælg et kort, kreativt og unikt navn. Du skal sikre dig, at besøgende på din hjemmeside vil forstå og huske navnet. Det kan f.eks være dit firmanavn eller navnet på dit produkt.
Prøv at bruge nøgleord, der beskriver din virksomhed og de tjenester, du tilbyder. Hvis du for eksempel har en indretningsvirksomhed, kan du overveje dk.

 

4. Opdater hjemmesiden løbende
Når det er nemt at redigere indhold, er det ganske enkelt en sjovere og overskuelig opgave at opdatere og vedligeholde din hjemmeside.

Hvis du blot har brug for at opdatere eksisterende oplysninger, vil det ikke kræve meget arbejde. Hvis du konstant tilføjer indhold, herunder nye sider, ekstra menupunkter, nye moduler, ekstra tilføjelser eller blogindlæg, er det næsten lige så nemt. Din hjemmesidebygger har en enkelt, visuel brugerflade, som giver dig adgang til alt dit materiale og indhold.

Tekst og grafik tilføjes nemt i hjemmesidebyggeren og kræver ikke, at du ved noget om programmering. Den giver dig mulighed for at klippe og indsætte din tekst fra et Word-dokument og uploade billeder fra din computer. Det giver dig også fuld kontrol over tekststørrelse, farve, skrifttype og andre funktioner samt størrelsen og placeringen af ​​billeder. Du kan forhåndsvise materialet, før du rent faktisk gør det tilgængeligt for webbesøgende og du kan nemt redigere det igen på et senere tidspunkt.

 

5. Hold øje med din side
Nu kører din side og dine kunder kan finde din virksomhed online.

Det er naturligvis vigtigt for dig, at din hjemmeside altid er stabil og tilgængelig. Surftown sørger for at din hjemmeside altid er oppe at køre, så dine besøgende ikke går forgæves.

Hjemmesidebyggeren, og din hjemmeside opdateres løbende så du altid har tilgang til de seneste funktioner og skabeloner.

Hold øje med antallet af besøgende, og hvad de er interesseret i at se på din hjemmeside. Dette kan du gøre med Google Analytics. Du kan gratis selv sætte det op i hjemmesidebyggeren, eller få vores Service Desk til at hjælpe dig.

En succesfuld hjemmeside afhænger af, at dine besøgende kan finde og forstå dit indhold. Derfor kan du med fordel, sætte en overvågning af dine besøgendes adfærd op.
På denne måde kan du løbende optimere strukturen og indholdet på din hjemmeside.

 

Nogle gange handler det ganske enkelt om at se din idé tage form.
Vi håber, at din iværksætterlyst er vakt og at du er blevet inspireret til at komme igang!

1 2 3 4 5 >»