Siden vi lancerede vores nye amok mailserver setup, har vi nu også fået styr på teknikken, som indebærer en klar forbedring for jer. Selvfølgelig er der stadig problemer her og der, som vi naturligvis fortsætter med at arbejde på, men i det store hele er der tale om en væsentlig forbedring.
Vi får dog konstant supportsager, der omhandler modtagelse af spam. Desværre er det ikke emails, der allerede er markeret som spam, som det havde været betydeligt nemmere at filtrere ud. Her er det værd at bemærke, at vi har filtreret 80% af alt spam væk, der rammer vores servere. Bag dette tal gemmer der sig flere millioner spam-meddelelser, og det er en utrolig stor opgave at sortere i.
Derfor er antispam-filtrene baserede på en masse forskellige algoritmer og tests. Blandt andet tjekkes afsenderen i mange store og forskellige databaser over kendte IP-adresser, der sender spam ud (de såkaldte RBL), og der udføres endda undersøgelser på selve e-mailen. Der testes for suspekte links til ofte forekommende “spam-ord” (som f.eks. det klassiske “viagra”) og selve udformningen af beskeden kigges igennem, så man kan opdage om det faktisk er spam, om end blot omskrivninger af ord (viagra -> v1agra).
For at forstå hvordan disse udførlige tests foretages, kan du for eksempel se en liste over SpamAssassin’s tests, som udføres på hver email.
False-positives
For at undgå “false-positives”, det vil sige emails, der klassificeres som spam selv om det ikke er, er det en hårfin balance hvor tilpas aggressivt antispamfilteret skal beslutte om det er spam eller ej. For høj aggressivitet – mindre spam men flere “false-positives”. For lav aggressivitet – mere spam men mindre “false-positives”. Og det til trods for, at vi konstant finjusterer algoritmerne, der styrer vores antispamfilter og tilføjer yderligere funktioner. Spammere ændrer blot deres algoritmer og finder på nye måder at omgå dem..
Vores nye opsætning har gjort det muligt at køre endnu mere avancerede og intelligente tests af email, og det er hvad vi arbejder på netop nu. Det omfatter blandt andet, at vi kan slette endnu mere spam uden at ramme “rigtige” emails. Du kan desuden selv finjustere dit antispamfilter, hvilket endnu ikke har fungeret fejlfrit med vores nye opsætning.
Men hvad kan du selv gøre?
• Sluk “catch-all” funktionen for din emailkonto
Fordi spammere ofte sender til diverse konti på et domæne i håb om at finde nogle konti, der virker. Dette er ifølge Surftown Support en af de mest almindelige årsager til at vores kunder modtager “mere spam end de burde”.
• Undgå at skrive din emailadresse i “ren” tekst
Spammere scanner konstant nettet efter gyldige emailadresser, som de kan sende deres spam til. At have sin emailadresse stående i ren tekst på en hjemmeside gør det enkelt for spammerne at tilføje den til deres database.
• Brug midlertidige emailadresser
I og med du kan skabe et uendeligt antal emailadresser her hos Surftown, kan du altså altid lave en midlertidig konto til hjemmesider, du er usikker omkring. Når registreringen så er afsluttet og hjemmesiden virker mere troværdig, kan du altid indsætte sin rigtige adresse.
• Brug antispam på dine kontaktformularer
Hvis du har et kontaktformular på din hjemmeside, sørg da for et ordentligt antispam, f.eks. i form af Captcha eller det lidt mindre kendte alternativ KittenAuth.
• Tilføj SPF-records for dit domæne
Ved at tilføje SPF-records, kan du forhindre problemet med at spammeren sender sin spam i falsk navn eller fra en falsk konto. Læs vores guide i Wiki’en om hvordan du kan benytte dig heraf.
I wiki’en finder du desuden information om hvordan du kan tilpasse indstillingerne for Surftowns antispam-filter. Vær dog forsigtig med hvor aggressivt et niveau, du vælger, da vores nye spam-filter nu er betydeligt mere effektivt end tidligere. “Normal”-niveauet er ofte tilstrækkeligt for de fleste.
Hvis du selv har nogle tips og tricks, er du mere end velkommen til at dele disse med os – enten som kommentar herunder eller i Surftown Wiki!