Dette statement vil pryde morgendagens avisforside på Computerworld!
I jantelovens hjemland er det måske at tage munden for fuld. Men jeg vil gerne pointere, at der tale et motivationsfremmende kadeau til hele organisationen, og ikke en ligegyldig selvhelligende profeti.
Mine kolleger kan bekræfte, at jeg har kævlet, råbt og skreget som en gal, om at Surftown skal være kendt for den gode kundeoplevelse. Vores nye mission er vores ledetråd, og nu kan vi for alvor begynde at se resultaterne.
Benchmarket er Trustpilot.dk, hvor vi får jeres mening om os, helt råt for usødet! I løbet af bare 5 måneder er vi gået ‘fra klam til elsket’ – eller fra to til fire stjerner ud af fem mulige. Det bekræfter blot, at det vitterligt betaler sig at lytte til sine kunder og rette ind 😉
Jeg er superstolt af resultaterne og vil gerne benytte lejligheden til at skamrose de halvt hundrede medarbejdere vi efterhånden kan mønstre! Det er mit indtryk, at alle herinde nu tror på projektet – Danmarks bedste webhotel!
Eventuelle tvivlere er ihvertfald forstummende stille. Og skulle en udfordrer melde sig, så er det ud af vagten. For vi skal bestemt ikke hvile på laurbærene og blive selvfede! Der er lang vej endnu, og det kræver dedikerede og engagerede ildsjæle.
Jeg vil gerne takke for de mange anmeldelser. Faktisk har vi kongerigets største webhotel målt på vurderinger, og sådan skal det gerne fortsætte. Har du endnu ikke givet din mening til kende, så bedøm os nu – det tager kun 2 minutter!