Information

Oversvømmelser i København

Surftown opererer ud fra 3 datacentre fordelt på Sjælland. Det primære datacenter er det tidligere Tiscali-datacenter, der ligger på havnen i København. Desværre det område der er hårdest ramt af de enorme vandmasser vi fik i hovedet i går. Selvom dette datacenter er state of the art, kunne det som mange andre datacentre i København ikke klare de voldsomme vandmængder.

Surftown har UPS’er, generator-backup og det går principielt ikke ned. Men det nytter desværre ikke når ledninger imellem al denne sikkerhed står under vand. Derfor er vi nødt til at flytte servere fysisk til et sekundært datacenter. Dette er helt usædvanligt og tager desværre tid.

Normalt kan vi lave restores på kort tid – og typisk indenfor en time – ved væsentlige hardwarenedbrud. Det usædvanlige for os er at vi bliver nødt til at lave restore a store serverinstallationer på andet hardware i et andet datacenter – og det kan tage tid. Vi forventer dog at have 70-80% af vore kunder tilbage online inden idag (søndag) er gået. Mange er heldigvis allerede tilbage online.

Vi er i gang med at switche alle vore kunder til sekundært datacenter. For nogle af jer er dette allerede sket, for andre går der desværre længere tid. Vi er i en helt enestående force majeure situation, hvor normale sikkerhedsprocedurer ikke har slået til. Denne tilstand har ramt mange IT installationer i København, men vi arbejder hurtigt og målrettet på at få alle op at køre igen hurtigst muligt. Mange er allerede oppe at køre igen.

Jeg kan fortælle at der ikke er mistet data, da det alene er strømforsyningerne rundt om datacentret der er berørt. Vi flytter fysisk dele af vores hardware fra et datacenter til et andet. Andre kunder vil blive restoret fra backup på ny hardware i det sekundære datacenter.

Vi beklager uforbeholdent de gener dette påfører vore kunder. I dag søndag arbejder vi alene på at genoprette al infrastruktur. I morgen mandag tager vi fat på arbejdet med hvordan vi servicerer berørte kunder. Vi håber på jeres forståelse og holder jer løbende orienteret her på bloggen.

Så snart jeg kan vride informationerne ud af vore teknikere opretter jeg en separat blogpost, hvor i kan følge med i hvilke servere der er online, på vej online, og hvilke der desværre venter i køen.

Bedste hilsner
Kresten
Kommunikationschef
Surftown

Få 100% provision med Surftown – helt op til 1.908 kr pr. salg!

Vidste du, at du nemt kan tjene penge på dine hjemmeside eller blog med vores affiliate-program? Vi gør det tilmed endnu mere interessant for dig i dag, hvor vi opdaterer vores affiliate-program, så der udbetales hele 100% i provision på alle vores webhoteller. Det betyder du kan få lige fra 240 kr på det billigste starttilbud helt op til 1.908 kr pr. salg! 🙂

Nyt bannermateriale
For at gøre det nemmest muligt for dig, at tjene penge på din hjemmeside, så har vi tilmed lagt nyt linkmateriale op hos Commission Junction (det affiliate-netværk, som vi anvender). Så kan du vælge mellem forskellige formater og forskelligt indhold, når du linker til os. Det giver dig mulighed for at teste hvad der fungerer bedst for dig og din hjemmeside, og på den måde optimere konverteringen og tjene så mange penge som muligt.

Vi er desuden et af de affiliate-programmer som præsterer bedst inden for vores kategori (webhotel og domænenavne), og det har vi været længe, så du har rigtig gode forudsætninger for at tjene penge.

Hvordan gør jeg så?
Det er supernemt at komme i gang. Alt du skal gøre er at lave en konto hos Commission Junction, tilmelde dig vores affiliate-program og så tilføje et link til os. Hos Commission Junction finder du tilmed tekst- og bannerlinks, som du kan anvende, selvom du selvfølgelig er velkommen til at teste andre måder at gøre det på.

Opret en konto hos cj.com

God fornøjelse med det!

Få dit eget topdomæne – for 1 million kroner

Hvad er et topdomæne?

Et topdomæne er den del af domænenavnet, der kommer efter punktummet. For eksempel er ”.dk” topdomænet for surftown.dk og ”surftown” er domænenavnet.

ICANN, organisationen som administrerer alle topdomæner, besluttede i dag, at tillade hvem som helst at ansøge om deres eget topdomæne. Det betyder, at for en ’lille’ sum på omkring 1 million kroner, kan du få muligheden for at ansøge om ”.hvadsomhelst”.

Det rygtes blandt andet, at Tokyo og Paris allerede har vist interesse i at ansøge om henholdsvis .tokyo og .paris. Derudover, må man antage, at større virksomheder og organisationer, såsom Microsoft, Facebook og NASA, vil være interesserede i deres eget topdomæne – om ikke andet, så for at beskytte deres varemærke fra misbrug.

Hvad synes du? Er det godt eller dårligt? Hvilket topdomæne ville du selve lave, hvis du havde muligheden?

Læs mere:
Nu kan du købe dit eget toplevel-domæne
ICANN frigiver nye topdomæner
ICANN vedtager historisk domæne-plan

Bedre fornyelsesforløb

I de sidste par måneder, har vi ikke kun arbejdet på at gøre de sjovere dele af vores web-hosting bedre. Vi har ligeledes brugt en hel del energi på at at forbedre systemer bag kulisserne, såsom vores faktureringssystem.

Søndag den 6. Februar

Søndag den 6. Februar, foretager vi en opgradering af vores faktureringssystem mellem kl. 07.00-20.00. I denne periode vil dit kontrolpanel derfor være utilgængeligt. Skal du foretage presserende ændringer på dit webhotel, f.eks. oprette e-mail-adresser, så er det en god idé at foretage disse senest Lørdag d. 5. Februar.

Strømligning af fakturering

Det nye faktureringssystem byder på en hel del spændende forbedringer! Vi har strømlignet faktureringen, så webhotelfornyelser og andre tilvalgsprodukter på dit webhotel bliver samlet på een og samme faktura. Domænefornyelser vil fortsat faktureres separat, da disse ikke nødvendigvis følger webhotellets ’livscyklus’.

Fornyelsesforløbet er ligeledes forbedret, således at du løbende modtager vigtige og hyppige påmindelser om dit webhotel. Webhotelfornyelserne fremsendes 90 dage før udløb, hvilket vil give færre utilsigtigede suspenderinger end tilfældet er i dag.

Fakturaoverblik

Under My Surftown vil du altid kunne se din udestående fakturaer. Herved får du hurtigt et overblik over åbne fakturaer som knytter sig til webhotellet og domæner. Vi håber du er tilfreds med disse forbedringer!  Hvis du har kommentarer til hvordan vi ellers kan forbedre kundeoplevelsen omkring vores fakturaer, så hører vi gerne herom. 🙂

Nu med 4 ugers betalingsfrist

no_stressVi har kastet nogle udviklingsressourcer i vores efterhånden bedagede faktureringssystem, så vi kan efterkomme kundeønsker om længere betalingsfrist.

Det skulle gerne kunne modvirke utilsigtiget stress i bogholderiet hos vores erhvervskunder 😉

Fremover er der nemlig hele 28 dages betalingsfrist på fornyelsesfakturaen for dit webhotel mod tidligere 14 dage – samtidig udsendes fakturaen 2 uger tidligere.

Hvis du har input til hvordan vi ellers kan forbedre kundeoplevelsen omkring vores fakturer, så hører vi gerne herom.

«< 4 5 6 7 8 >»