Sandheden om “fri trafik”

Nærmest hele webhosting branchen i Danmark tilbyder fri trafik. Men det er umuligt at tilbyde en uendelig mængde båndbredde eller diskplads. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.

Mange udbydere af webhoteller tilbyder fri trafik på trods af de fysiske begrænsninger. De netværkslinjer, der transporterer data rundt, fiberoptik, kabel, kobber og så videre, har kun en begrænset kapacitet. Harddisken i en webserver har også en fysisk afgrænset størrelse.

Hovedelementerne ved ethvert webhotel er disk plads og båndbredde. Diskplads er den fysiske plads du har til rådighed på webhotellet til at gemme din hjemmeside på, og båndbredden er den trafik, der sker mellem din hjemmeside og dens gæster (eller din egen computer via FTP, når du overfører filer).

Båndbredde kan dog deles yderligere op – i både reel trafik (som før nævnt; mængden af data der overføres) men også i ressourcer, mængden af procestid i serverens hukommelse og processor. Ressourceforbrug er en uhyre vigtig ting for udbydere med ”delt serverplads”, det såkaldte shared hosting, idet en kunde med et uforholdsmæssigt stort forbrug kan trække serveren sydover og effektivt være skyld i andre kunders hjemmesider bliver utilgængelige.

Og det er netop her de fleste kunder bliver overraskede, som oftest fordi de ikke har taget sig den fornødne tid til at nærlæse forretningsbetingelserne hos deres udbyder. Hele fænomenet fri trafik er nemlig ikke ensbetydende med der også er frie ressourcer til rådighed.

Derimod kan man undre sig hvorfor branchen fortsat kalder det fri trafik.

Først og fremmest fordi det er en gammel vane og en efterhånden almen kendt betegnelse, man som kunde bevidst kigger efter. Og fordi det fra et rent markedsføringsmæssigt synspunkt er en betegnelse, der ikke kræver yderligere eftertanke – man ved pr. automatik der er tale om en antagelig uendelig mængde.

Jeg har gennem de seneste uger udfordret de interne forretningsgange hos Surftown og fået på plads, at kunder der tidligere belastede serverne helt ekstremt, ikke længere suspenderes øjeblikkeligt. Vores supportere gennemgår nu serverlisterne dagligt, og de kunder vi tidligere ville have suspenderet, modtager fremover en email med henblik på optimering af ressourceforbruget.

På den måde får kunden en langt mere positiv oplevelse, idet vi nu giver mulighed for at rette op på problemerne. Det typiske, der kan gå galt er for eksempel oprettelse af en gæstebog eller et forum, hvor brugerregistrering for at kunne poste indlæg ikke er gjort obligatorisk – hvorfor der er frit slag for diverse spam bots.

Ofte er kunden helt uvidende om at siden bruger for mange ressourcer eller hvad der foregår.

Jeg vil dog heller ikke lyde som om jeg maler fanden på væggen: Man kan som bruger nemt oprette en hjemmeside med weblog, galleri og meget mere og køre det uden problemer.

Det er blot anbefalelsesværdigt at sikre sig effektivt mod spam – og gerne dobbelttjekke eventuel hjemmebrygget databasekode.

Hav en rasende god dag! 🙂

Dbh,
Thomas

5 Comments

  1. raveplanet
    10/12/07 @ 09:59

    Hey 🙂

    Endeligt en ordentlig forklaring på fri trafik, den har jeg savnet længe 🙂

    Synes det er så fair nok at der ikke er fri trafik, men synes det er dårligt af surftown eller andre, ikke at præcisere det noget mere.

    for par år siden kunne jeg have en 80 mb lovlig mp3 fil til at ligge og blive hentet en 10 gange, før den blev slettet, hvor nu kan 2 af mine venner få den hentet ned, hvor jeg får besked på at det belaster serveren.

    Får så besked på at jeg skal opgradere til erhverv, da det er bedre, men hvor meget bedre og hvor meget større resurcer man har, kan man ikke få noget svar på 🙂 vil det bare betyde at den kan hentes 2 gange mere end i forvejen de 2 på alm webhotel, så er det jo lidt spild af de extra penge man betaler.

    Nu er den savnede “fri trafik” artikel kommet, så savner jeg bare en artikel om hvor meget man så kan bruge den fri trafik til.

    I mit tilfælde er jeg på vej til at rykke mine domænes til udenlandske udbydere 🙂

  2. Bachmann
    10/12/07 @ 23:41

    Fint at i præcisere hvad fri trafik dækker over.

    Det jeg undrer mig mest over er at webhotel branchen markedsfører deres produkter med fri trafik og masser af plads på serveren.

    Fri trafik er selvfølgelig en rar ting som kunde, (jeg hører selv til en af dem der har prøvet at blive suspenderet), men selv om jeg efterhånden har mange domæner og ditto webhoteller, så tror jeg aldrig jeg har haft et site der brugte mere en 40-50 MB, så derfor undrer det mig at man tilbyder fra 10 til 30 GB plads? Hvad dælen skal man bruge alt det plads til?

    Som Raveplanet siger, så er der vidst ikke nogen webhoteller der tillader at man har filer til download på sit webhotel alligevel.

  3. Thomas Jacobsen
    11/12/07 @ 14:09

    > raveplanet

    Har skrevet mig det bag øret, at artiklen skal udspecificeres yderligere 😉 Jeg vil dog stadig sige, jeg synes du skal tjekke deres TOU (Terms Of Use). Mange har det stående med småt, hvad man præcist må trække af ressourcer/procestid.

    > Bachmann

    Hmm, f.eks. billeder i familiegalleriet – det kan nok godt løbe lidt derop af 🙂

    Dbh,
    Thomas

  4. raveplanet
    13/12/07 @ 00:21

    hey 🙂

    Bachmann >> nu kører jeg bla a billeder fra fester, og de kan hurtigt løbe op i mb hvis jeg tager 300 billeder pr fest 😛

    Thomas >> lyder godt 🙂
    ja ved det, der er ikke fri trafik men til gengæld er der 4000 gb om måneden i trafik og til samme pris som surftown 🙂 og enda ingen oprettelse, det er i hvert fald et forsøg værd, for er godt nok træt af “fri trafik” + mange andre problemer jeg har haft på det sidste med surftown 🙂 kommer man over deres 4000 gb om måneden så skal man bare opgradere.

  5. Lars
    30/03/10 @ 22:09

    Jeg bliver så nød til at kommentere denne blog.
    efter jeres opfattelse er der ikke fri trafik da der altid er en begrænsning i fiber forbindelse og harddisk hastighed og derved en matematisk grænse for trafikken.

    Det er da det mest sølle jeg har hørt hvad så når jeg lejer en bil med fri kilometer så vil jeg aldrig kunne finde på at stå og gøre en scene ud af at den lejet bil kun kan tilbage ligge 4500 km. på en weekend da bilen har en topfart?

    Eller fri sms på telefonerne da der er en fysisk grænse for hvor hurtigt en telefon kan sende sms’r?
    Den her forklaring med at der ikke er fri trafik er blevet hypet for meget og der er for mange der sidder og nigger der hjemme og tænker “ja det er også rigtig” men så skal vi da have denne ballade alle steder hvor ordet “fri” er nævnt.

    /Lars