Surftown Fotoblog nu på nettet

Jeg har netop været på jagt med digitalkamerat og fået taget nogle billeder af blandt andet serverpark og bygningen i sig selv. I stedet for at poste billederne direkte her på bloggen, har jeg nu også installeret en Fotoblog og lagt alt materialet derover i stedet – så er det lidt nemmere at holde styr på. Applikationen kan dog godt finde på at slynge en blank side ud i ny og næ – så skal du blot trykke F5 for at genindlæse siden.

I kan se dem ved at klikke her eller bruge menupunktet ovre i højre side 🙂

God weekend!

/Thomas

DDoS-angreb skyld i nedbrud

En af Surftown’s PHP5-webservere (ws30) blev tidligt onsdag morgen kl. 05:22 ramt af et omfattende DDoS-angreb, som betød at serveren først blev meget langsom og derefter nærmest umulig at komme ind på.

Dette såkaldte DDoS-angreb (Distributed Denial of Service) kan effektivt tvinge en webserver af nettet ved at bombardere den med trafik. Vores teknikere var dog hurtige til at sætte ind overfor den angrebne server, idet tjenesterne med enkelte udfald kørte igen fra kl. 15:20 og samtlige tjenester fungerede igen i går aftes omkring kl. 23. At få blokeret sådan et angreb hurtigst muligt betyder virkelig meget for os.

De fleste oplevede at hjemmesiderne på den pågældende server ikke kunne nås i timevis, og det beklager vi selvfølgelig meget. Det har endnu ikke været muligt at spore angrebets oprindelsessted, fordi et DDoS-angreb netop kendetegnes ved, at mange computere sender forespørgsler mod serveren samtidig.

Vi holder dog fortsat et vågent øje med serveren, for at sikre angrebet ikke genoptages.

Ws23, en af vores andre PHP5-webservere oplever også pletvis ustabilitet, som dog skyldes kunder der har vokset sig så store, at deres hjemmesider bruger så mange allokerede ressourcer i et delt servermiljø, at det bidrager til at forringe oplevelsen for vores andre kunder.

For at stabilisere driften af Ws23, arbejder vi i øjeblikket på i stedet at henvise disse kunder til dedikerede løsninger, og samtidig flytter vi kunder over til andre servere.

Sidst men ikke mindst har der gennem flere dage været problemer med Mail1, den ældste af vores mailservere. Sent Fredag aften i sidste uge bevirkede en hardwareopgradering, at man oplevede en uventet og uforudset fejl, som efterfølgende har holdt vores teknikere i arbejde hele døgnet rundt.

Surftown beklager hermed den ulejlighed vores kunder har haft som følge heraf.

Dbh,
Thomas

Surftown tester ny Webmail

Da mange af jer gennem længere tid har oplevet problemer med vores nuværende udbyder af Webmail, har vi besluttet os for at teste et andet alternativ. Den nye Webmail er tilgængelig fra adressen http://webmail-test.surftown.com og jeg vil her gerne opfordre til at I prøver den.

Jeg hører også meget gerne feedback fra jer om det nye alternativ.

Både med henblik på specialtegn (Æ, Ø og Å), ydelse og generelle indstillinger. Smid blot en kommentar på indlægget her eller send mig en email på tjj@surftown.com

Ny Joomla i Surftown 1-Click Toolbox

Vi har her til morgen lagt en ny version af Joomla ud i 1-Click Toolbox.

Denne nyere udgave, der hermed er sat som default Joomla, har Safe Mode-patch installeret som standard og gør det muligt at installere udvidelser til Joomla uden problemer. Ved installationen af extensions skal du blot huske at skrive dit FTP-login og adgangskode til brug for safe mode-patch.

Når du fremover går ind og kigger på http://cp.surftown.dk under 1-click Toolbox og vælger at installere en ny Joomla, vil det derfor være denne version du får.

Dette er kun en midlertidig løsning for at minimere de vanskeligheder nogle kunder oplever med Joomla og PHP safe mode. Vi arbejder naturligvis videre på at kunne tilbyde webhoteller med Safe Mode Off til de kunder, der efterspørger det.

Domain Registry of America

Vi har hørt der på ny skulle være skrivelser fra Domain Registry of America i omløb.

Mange firmaer og forbrugere, der har registreret et domænenavn, der ender på “.com” eller “.org”, modtager i disse dage et brev fra Domain Registry of America med overskriften “Domain Name Expiration Notice”. Umiddelbart ligner det en ganske almindelig faktura, og det ser det ud som om man skal forny sit abonnement på domænenavnet hos sin hostmaster. Men der er tale om en fup-faktura. Ved nærmere eftersyn fremgår det nemlig, at det er meningen at man skal skifte hostmaster til Domain Registry of America og sende kreditkortoplysninger med videre retur til firmaet i en adresseret svarkuvert til en adresse i England.

Hvis man ikke ønsker at skifte hostmaster, skal man derfor blot ignorere henvendelsen.

Læs mere om firmaet på
http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=21141
http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=17160

«< 51 52 53 54 55 >