PHP 5.4 på alle Linux-servere

Fra og med i dag er det muligt at benytte PHP 5.4.13 på alle Linux-webservere. Standarversionen er fortsat 5.3.21, således at ingen applikationer vil stoppe med at virke.

Den nye PHP-version tilføjer nogle store forandringer, som kan gavne din hjemmeside. En af de største er, at safe_mode-funktionaliteten nu er helt udfaset, og det samme gælder register_globals. Begge funktioner er allerede nu slået fra hos Surftown, men vi tillader stadig register_globals, hvis det aktiveres for et webhotel med en ældre PHP-version.

Med PHP 5.4.13 får du også mulighed for at anvende de nyeste udgaver af populære PHP-frameworks, som for eksempel Laravel. Med de nyeste udgaver er det muligt, at skabe endnu mere kraftfulde PHP-applikationer end tidligere.

Hvis du gerne vil anvende vores distribution af PHP 5.4.13, så skal du være opmærksom på at den indeholder færre moduler end vores PHP 5.3.21. Det betyder at noget kode måske vil stoppe med at virke, fordi modulerne ikke er i PHP-versionen.

Føler du dig alligevel sikker på at PHP 5.4.13 vil virke med din applikation, så er det ganske nemt at aktivere PHP 5.4.13. Det eneste du skal gøre er, at tilføje denne linje til din .htaccess-fil, i roden af webhoteller:

AddType application/x-httpd-php54 php

Codegarden 13 – dag 1

IMG_7155

Vi er taget til Umbraco Codegarden 13 for at høre om det sidste nye indenfor Umbraco. Umbraco er det mest anvendte ASP.NET CMS hos Surftown, så derfor er det interessant for os at vide hvad der rør sig.

Det hele startede godt ud med at Umbracos stifer, Niels Hartvig, viste os nyhederne i det nye Umbraco 7. Den nye version bygger på den same kerne som Umbraco 6, men det administrative interface er forbedret og optimeret. Som en af de helt store forbedringer kan det nævnes, at det nye interface er fuldt ud touch-venligt.

Go Basic
På Codegarden bliver en række casestudies også vist frem. En af de mest interessante (indtil videre) er Økononomi- og Indenringsministeriets Go Basic-projekt.

Hele kernen i projektet er et ønske om, at kunne lave avancerede hjemmesider på en nem, brugervenlig og tidseffektiv måde. Ideen stammer fra en undersøgelse ministeriet lavede for noget tid siden, hvor man konkluderede at man brugte for mange ressourcer på webudvikling.

For at løse problemet valgte man at udvikle et færdigt system, som kunne anvendes af alle – og som base valgte man Umbraco. Systemet er blevet en stor success, og anvendes i dag af flere offentlige instutioner. Go Basic er i dag open source, og kan derfor downloades og anvendes frit af alle.

Du kan downloade Go Basic på gobasic.dk.

Det her er kun det første indlæg om Codegarden 13, så hold øje med bloggen de næste dage.

Nyt script udsender spam fra din WordPress-side

Vores teknikere har opdaget en ny hacking-bølge, der retter sig mod forældede WordPress-installationer. Hackerne benytter et sikkerhedshul i WordPress-installationerne til at udsende spam-mails.

Metoden blev opdaget ved at vores serverovervågning alarmerede om en meget høj mailkø på en af vores webservere. Da alarmen gik, blev mailudsenderen automatisk stoppet og blokeret.

Teknikerne lokaliserde herefter spam-strømmen til at komme fra et script i en gammel WordPress-installation. Scriptet var blevet lagt ind på webhotellet, gennem et sikkerhedshul i en gammel udgave af WordPress.

Havde scriptet fået lov til at fortsætte med at køre, havde det måske medført en blokering af hjemmesiden, samt mails fra domænet. Derudover havde det påvirket de andre kunder på serveren, i form af en dårligere ydelse på serveren.

Situationen illustrerer hvor vigtigt det er, at holde sin CMS-installation opdateret. Havde WordPress-installationen været opdateret, så havde siden ikke haft det anvendte sikkerhedshul og episoden kunne have været forhindret.

Hvis du har brug for hjælp til at opdatere din WordPress-installation, så kan du med fordel læse vores guide:
http://surftown.dk/support/hvordan-opdaterer-jeg-wordpress-til-den-seneste-version

Sådan får du en hurtigere WordPress-side

WordPress er ikke bare det mest brugte CMS blandt Surftowns kunder, det er også det mest brugte i verden. Næsten 15% af de mest besøgte hjemmesider i verden anvender WordPress.

Et af de mest hyppige spørgsmål om WordPress, som vi får, er, hvordan man kan skrue op for hastigheden på siden. En stor del af det afhænger selvfølgelig af vores webservere, men der findes faktisk en del ting, som du selv kan gøre for at øge hastigheden betydeligt.

Som eksempel på, hvordan du gør det, har jeg valgt, at anvende min kollega Alexias blog. Alexias blog er som de fleste andre, med forskellige plugins, masser af billeder, kommentar-spam og alle slags anekdoter om alt og intet. Som udgangspunkt, så indlæses siden på langsomme 4,2 sekunder fra vores testserver i Amsterdam.
Af de 4,2 sekunder går 1,05 til at indlæse selve index-filen; det vil sige at indlæse hele kernen i WordPress, afgøre hvad der skal vises til den besøgeren, samt hente alt indhold fra databasen. Herefter hentes i alt 88 filer fra webserveren – en total mængde på 9,5 MB (hvilket bør tage ca. tre sekunder at hente på en normal ADSL-forbindelse).

Der findes en række ting, du kan gøre for at skruge op for hastigheden. For nemheds skyld har jeg opdelt det i sværhedsgrader: nybegynder og erfarne brugere.

Installer et cache-plugin (nybegynder)
Der findes et væld af forskellige cache-plugins til WordPress. De to hyppigst brugte hedder ‘WP Super Cache’ og ‘W3 Total Cache’. Begge er gratis, og debatten om hvilket tillæg, der giver den bedste forbedring har raseret i årevis og slutter nok ikke foreløbig.

Grundprincipperne er de samme – begge plugins gemmer resultatet af en sidevisning, så det kan vises øjeblikket næste gang, nogen vil se samme side. Det sparer tid, eftersom at WordPress ikke behøver indlæse samme indhold hver gang. På den måde kan man vise siden med det samme, uden forsinkelse. Vi har testet begge plugins og er kommet frem til, at begge fungerer, men at WP Super Cache er betydeligt lettere at konfiguere. Vi anbefaler derfor det plugin WP Super Cache frem for W3 Total Cache. For en god ordens skyld, så anbefaler vi ikke, at du brugere flere cache-plugins samtidig.

WP Super Cache kan installeres hurtigt og enkelt via administrationssiden i WordPress. Når det er installeret og aktiveret, dukker der en lille notifikation op, om at caching ikke er aktiveret endnu. For at komme videre, skal man klikke på linket, aktivere cache og derefter gemme indstillingerne ved at trykke ‘Opdater status’:

Næste gang, din WordPress-side indlæses, så gemmer den resultatet af sidevisningen, sådan at det ligger til andre besøgende. I tilfældet med Alexias blog, så reducerede vi hastighed fra 1,05 sekunder til 0,66 sekunder! Dermed endte den totalte loadtid på ca. 3,3 sekunder.

Installer Lazy Load (nybegynder)
Normalt vil en browser indlæse alle billeder på en hjemmeside på en gang, når siden vises. Det sker uanset mo billederne ligger i toppen eller bunden af siden, og uanset om den besøgeren kan se billederne.

For at råde bod på det, så er der lavet mange forskellige plugins, som giver en effekt, der populært kaldes ‘Lazy Load’. Billeder, som eksempelvis ligger i bunden af siden, indlæses ikke, før brugeren scroller ned og rent faktisk ser billedet. Der findes en del at vælge imellem, men vi anbefaler det plugin , som hedder ‘Lazy Load’, ganske enkelt fordi vi har testet det og ved, at det fungerer. Lazy Load kan installeres via administrationsiden af WordPress.

På Alexias blog er der mange billeder, så installationen af Lazy Load mærkes med det samme. Antallet af filer, som bliver hentet, blev reduceret fra 88 til 72, og mængden af data blev halveret og endte derfor på kun 4,6 MB! Det havde stor betydning for indlæsningstiden, som nu kun er på 1,3 sekunder.

Selvfølgelig skal den stadig hente de resterende billeder, når du scroller ned, men effekten er ikke desto mindre, at det føles hurtigere og mere flydende end før.

Indstil WP Super Cache til at være endnu hurtigere (erfarne brugere)
Vi kan nu konstatere, at de to første løsninger har reduceret indlæsningstiden med 2/3, og det kan måske være nok. For de af os, der tør klikke på fanen avanceret, findes der imidlertid nogle ekstra millisekunder at hente.

Til at starte med, så anbefaler vi, at du indstiller WP Super Cache til at anvende mod_rewrite. Det betyder, at du i stedet anvender webserverens indbyggede funktionalitet til at sende html-filer direkte, i stedet for først at indlæse php, og dermed spilde dyrebare millisekunder på at gøre noget, som kan gøres hurtigere.

Når du har gemt indstillingerne, så er vigtigt, at du også opdaterer .htaccess, da mod_rewrite ikke fungerer, uden den opdatering.

Lidt længere nede på siden kan du styre, hvor længe en side skal gemmes, inden den slettes fra cachen. Standardindstillingen er fem minutter, men hjemmesider, som ikke opdateres så ofte, kan med fordel indstilles til at cache i en time, et døgn eller en hel uge, uden at det giver problemer.

Ved at indføre ovenstående ændringer har vi reduceret indlæsningstiden på Alexias blog med 70%, fra 4,26 sekunder til 1,26 sekunder. Mon ikke du kan hente lidt ved at implementere samme ændringer.

Hvad er dit bedste tip til optimering af hastigheden i WordPress?

Dag 2 hos Google: Youtube remarketing og onsite-optimering

photo 2

Hos Google er fokus på den eksplosive vækst i mobilbrug. De fleste store site er, lige som os, efterhånden oppe på 30% af trafikken fra smartphones og tablets. Derfor ændres alle adwords kampagner fra juli til såkaldte enhanced campaigns. Jeg laver et lidt længe indlæg om det, når jeg er tilbage fra Dublin, men den korte konklusion er: sørg for at have et super website på mobilen. Der er væksten.

Google ejer Youtube, og jeg har fået præsenteret en række spændende remarketing-cases, hvor du med meget billige pre-roll film på youtube kan nå ud til folk, der har besøgt din hjemmeside uden at konvertere. Det smarte ved youtube reklamer er, at du kun betaler hvis brugeren ser hele din film. Trykker de på ’skip this ad’-knappen, betaler du ikke noget – men du har haft mulighed for at gentage dit budskab til en potentiel kunde, der allerede har overvejet dit produkt.

Overraskelsen i går var en fyr ved navn Shane Cassells. Det er den bedste præsentation af værdien ved onsite optimering, jeg har set til dato. Shane gennemgik en ti-punkts checkliste, som Surftowns website skal udsættes for senere i dag. Det bliver spændende og jeg glæder mig til at dele indsigterne med jer.

Cheers!

«< 3 4 5 6 7 >»