Kære alle
Først og fremmest Godt nytår til alle fra os her på Surftown. 2011 var i mange henseender et lige lovligt spændende år for Surftown. I juli var vi blandt de hårdest ramte da det historiske regnskyl væltede ned over København. En ekstraordinær indsats fra alle vore medarbejdere og stor forståelse fra kunder og kolleger i branchen hjalp os helskindet igennem 14 dages non-stop arbejde med at få forretningen tilbage i normal drift. Jeg vil gerne sige en stor tak til alle jer der hjalp og viste jeres støtte, på bloggen, twitter og andre steder vi mødte den.
Over sommeren har vi indkøbt og implementeret det mange regner for den mest avancerede webmail på markedet, som vi kunne præsentere i oktober. Og det bliver kun den første af en lang række nyheder vi har i støbeskeen:
2012 bliver et ikke mindre spændende år for Surftown, heldigvis i en noget mere positiv forstand. En række aktiviteter vi selv har sat i gang, og forhåbentligt ikke vejret, betyder at du vil høre mere fra os i 2012 end du måske har gjort tidligere:
- vi lancerer nye domæner hver uge de næste mange måneder. Domænerne sælges til en særlig lav intropris i en uge fra de lanceres, et tilbud vi giver både til alle nye kunder og vores eksisterende loyale kunder. Surftown vil nemlig fremover være bedst på domæner – og vi er godt på vej!
- vi samler vores stærkeste kompetencer indenfor managed hosting og webhoteller i et samlet og endnu stærkere Surftown i løbet af 2012. Det betyder nye produkter, forbedret service og højere ambitioner over hele linjen igennem hele 2012.
- allerede i starten af 2012, indenfor få uger, får alle vores erhvervskunder nye funktioner i form af fildelingsservice, projektstyrings-værktøjer og globale og lokale adressebøger og delte kalendere. Alt hvad du har brug for for at drive en professionel virksomhed.
Skrevet den 02/01-2012 af i
Tags: Nytår 2012

Følg os på Twitter
Syndiker i en RSS læser
Følg os på Facebook
Abonnér via e-mail
Tilføj til Google Reader eller iGoogle
