Information

Afsløring: Vores nye design

Efter længere tids arbejde er vores nye tema til Surftown-hjemmesiden færdig. Vi har forsøgt at gøre siderne lysere (på nær den sorte kontrastbjælke), mere simple og langt mere brugervenlige. Vi er også i gang med at give supportområdet en voldsom ansigtsløftning, men mere om det på et senere tidspunkt!

nyt vs. gammelt layout

Jeg kunne da godt tænke mig at høre hvad I synes om det nye design? Personligt synes jeg det ser sejt ud 😀

Problemer med email/forbedret spamfilter

Gennem de seneste par uger har en af vores mailservere (Mail1) været præget af stor ustabilitet. Årsagen hertil er at netop denne mailserver har modtaget massive mængder spam, hvilket har medført at en del kunder har oplevet problemer med at kunne tilgå deres mailkonto.

I sidste uge valgte vi at opgradere hardwaren, men niveauet af spam var så omfattende, at vi kun oplevede en begrænset forbedring. Desuden lå der efter opgraderingen en endnu større kø af rigtige mails og spam mails, som har taget sin tid at komme igennem. I dag har vi valgt at implementere en ny antispam-løsning på Mail1, som vi vil benytte de kommende uger. Løsningen er uhyre effektiv, og bygger på RBL-listen fra Spamcop.net.

Løsningen blev implementeret ved middagstid, og vi kan allerede nu konstatere at mailserveren har langt flere ressourcer til rådighed, hvilket gerne skulle betyde at du kan tilgå din email-konto. Desuden bør du modtage væsentligt færre spam mails fremover. Enkelte kunder kan dog opleve problemer med at tilgå deres emails via Outlook eller andet mailprogram (POP3) pga. mange spam mails – en løsning kan være at logge ind på webmailen (eller IMAP) og fjerne alle spam mails. Herefter bør du kunne hente dine mails ned i dit mailprogram.

Såfremt det ikke er muligt bedes du kontakte supporten på www.support.surftown.dk

Vi beklager endnu engang problemerne med mail. Desuden beklager vi forøgede svartider på supporten, hvilket skyldes en kombination af mange henvendelser samt afventende holdning fra vores Driftsafdeling med status på de løbende tiltag.

Info vedr. Spamcop løsningen
Vi er som udgangspunkt ikke tilhængere af Spamcop løsningen, men har valgt at teste den på Mail1 grundet de massive mængder spam. Rent teknisk afvises alle emails som sendes via udbydere, der er blacklistet hos Spamcop. Det betyder også at en “rigtig email”, som sendes til dig kan blive afvist, hvis afsenderens udbyder står opført på Spamcops sorte liste. Grundet den stigende mængde spam har flere og flere udbydere valgt at anvende Spamcop eller lignende løsninger, og det betyder også at de forskellige udbydere bør reagere hurtigt hvis de bliver blacklistet – det er vi i hvert fald meget opmærksomme på her hos Surftown, så dine mails kommer rettidigt frem til modtageren.

Domain Registry of America

Vi har hørt der på ny skulle være skrivelser fra Domain Registry of America i omløb.

Mange firmaer og forbrugere, der har registreret et domænenavn, der ender på “.com” eller “.org”, modtager i disse dage et brev fra Domain Registry of America med overskriften “Domain Name Expiration Notice”. Umiddelbart ligner det en ganske almindelig faktura, og det ser det ud som om man skal forny sit abonnement på domænenavnet hos sin hostmaster. Men der er tale om en fup-faktura. Ved nærmere eftersyn fremgår det nemlig, at det er meningen at man skal skifte hostmaster til Domain Registry of America og sende kreditkortoplysninger med videre retur til firmaet i en adresseret svarkuvert til en adresse i England.

Hvis man ikke ønsker at skifte hostmaster, skal man derfor blot ignorere henvendelsen.

Læs mere om firmaet på
http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=21141
http://www.computerworld.dk/default.asp?Mode=2&ArticleID=17160

Glædelig jul

Vi vil gerne ønske dig og dine nærmeste en rigtig glædelig jul. Vi håber du får en hyggelig juleaften sammen med familien – og at du selvfølgelig får alle de gaver du har ønsket dig i år 🙂

Glædelig jul fra alle os hos SURFTOWN :)

De varmeste julehilsner fra

SURFTOWN

Liste over de største issues

Jeg har de seneste par måneder surfet grundigt rundt på diverse fora og undersøgt og talt med folk om det de forespørger af funktioner, ikke udelukkende fra Surftown men for visse punkters vedkommende også helt generelt. Det har indtil videre affødt følgende liste af iøjnefaldende emner, som en del sikkert kan nikke godkendende til:

• Safe mode og register_globals m.v.

• Fri trafik og server ressourcer

• Opsigelse og fornyelse

• Mulighed for nedgradering

• Mailservere og ÆØÅ-karakterer

• Automatisk driftsstatus

Det er i øvrigt skrevet frit fra leveren og ikke prioritetsopdelt eller lignende.

I skal selvfølgelig være velkomne til at kommentere, især hvis I har tilføjelser. Jeg vil dog gennem de næste uger uddybe hvert punkt og håber det kan åbne op for en dialog/debat? 🙂

Dbh,
Thomas

«< 5 6 7 8 9